Folkeskolen
Sidste skoledag bød på kahoot, sækkeløb og flagallé

At afslutte folkeskolen er én af de begivenheder, man har set frem til i en årrække, og som man forbinder med karamelkast og løsslupne udskejelser.

Det involverer typisk tæt fysisk kontakt bl.a. i form af vand- og skumkamp. Det – og andre af de traditionsrige aktiviteter – måtte man i år af nok så velkendte årsager aflyse, og dermed bryde med en mangeårig tradition.

Dagen blev heldigvis alligevel et festligt punktum for de 7 år i Sankt Annæ Gymnasiums Folkeskole. Der blev nemlig i stedet quizzet, sunget, gættet, vist babybilleder og eleverne og afviklet sækkevæddeløb.

 

“Passervennerne” leverede flagallé

Efter fællessamling i koncertsalen, hvor der blev quizzet og gættet via KAHOOT, sunget og grinet, så blev 9. klasserne mødt af en festlig flagallé, da de trådte ud.

Det var ikke helt tilfældigt, hvem der sendte 9.klasses eleverne ud på deres videre færd. Det var nemlig elever fra 6.klasse, som 9. klasserne i sin tid var passervenner for.

Stemningen var høj og eleverne strålede af glæde, mod og optimisme.

Vi ønsker dem alt held og lykke i deres liv fremover.

 

 

KALENDER OG NYHEDER