Folkeskolen
ALOHAA Sjælør

Det var en af de varmeste dage længe. Måske den varmeste dag vi endnu har haft i 2020.

Så det var en sand konkurrence mellem temperaturen og humøret, da vi havde afslutning for folkeskolen 26. juni.

Så hvorfor ikke lave Sjælør Boulevard om til en tropeø for en enkelt dag, nu hvor vi alligevel skulle rykke udenfor og holde afslutning for folkeskoleeleverne?

Malene, som er leder af folkeskolen, var leveringsdygtig i en ægte oppustelig tropeø – og så fulgte resten trop.

Da afstandskravene skulle overholdes, afviklede vi afslutningsseancen i etaper, så dagen blev på sin vis ekstra festlig.

Til daglig er der langt fra Valby tilHawaii. Men ikke den dag, vi sendte alle folkeskoleelever på sommerferie.

ALOHAA…

KALENDER OG NYHEDER