Folkeskolen
Folkeskolen
Sidste skoledag for 9. klasserne
Forrygende festlig afsked med 9. klasserne

Karamellerne var tilbage i vanlig flyvende stil, da 9.klasserne fejrede sidste skoledag torsdag den 4. juni.

De kunne ikke alene fejre, at de var færdige med folkeskolen, men også at de kunne lægge et meget usædvanligt og omskifteligt Corona-år bag sig med alt, hvad det har haft af sociale og personlige afsavn.

Stemningen var ikke bare i top, men nærmede sig kogepunktet, og var flere gange i løbet af dagen ved at sprænge skalaen –  på den gode og meget velfortjente måde.

Dagen bød på både klassiske selskabslege som sækkevæddeløb og musikalske fysiske udfoldelser, sjove konkurrencer og afsluttede med en anden SAG tradition, nemlig at eleverne blev flaget ud af 6. klasserne, inden de begav sig videre ud og fortsatte festlighederne.

Tillykke til de glade, seje afgangselever og rigtig god sommerferie!

Vi ønsker jer alt det bedste og takker for jeres tid på Sankt Annæ!

 

KALENDER OG NYHEDER