Folkeskolen
Folkeskolen
Demokrati på skemaet

Vendespil med billeder af stemmebokse, folketinget og statsministeren, både den nuværende og Danmarks første, Carl Theodor Zahle, var en af aktiviteterne i 3. U. Klassen havde ligesom resten af eleverne på Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole demokrati på skoleskemaet torsdag 8. september.

De fleste elever havde ikke svært ved at udpege Mette Frederiksen, men det begyndte at knibe for nogle med at placere hende i et parti, selvom én kunne huske, at det var noget med A. Og hvad er nu forskellen ml regering og folketing. Flere elever kendte derimod udmærket begrebet stemmeboks, da de havde været med inde og stemme sammen med deres forældre.

– Det står i folkeskolens formålsparagraf, at skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Vi lever i en tid, hvor demokratiet og ytringsfriheden er under pres flere steder, og på de sociale medier har spredning af misinformation indvirkning på det moderne demokrati og vores tillid til demokratiet. Det er derfor oplagt for os at hellige en hel dag til at styrke elevernes forståelse af demokrati, og hvad det indebærer af rettigheder og ansvar. Med andre ord – styrke den demokratiske samtale. Det er en samtale, vi aldrig bliver færdige med, siger skoleleder Malene Wegener Knudsen.

 

 

“Demokrati er jo meget godt, for så kan man gøre så mange som muligt glade”

I 4.U var skulle eleverne skrive en valgtale, og de syntes, det var sjovt at finde på, hvad de kunne tilbyde til resten af klassen, hvis de blev valgt. Flere boldfrie dage var ét af valgløfterne.

En anden elev, Walter, valgte en anden mere personlig appelform til valgtalen, og skrev et hyldestdigt om sig selv og hans mange fortræffeligheder: “Ja, rejs jer nu op for Walter den Store, behængt med flotte gyldne snore”, lyder det meget overbevisende.

– Valgdagen var fed, for det føltes ægte med valget. Hver en stemme talte, og det var godt, at man ikke måtte stemme blankt, for så blev man nødt til at tage stilling.  Demokrati er jo meget godt, for så kan man gøre så mange som muligt glade. Hvis man går på kompromis og ender på noget ingen er glade for, er det selvfølgelig ikke så godt. Så må man stemme om det, og så vinder flertallet. Så bliver mindretallet måske lidt kede af det, men det er trods alt bedre, end at flertallet blive kede af det. Jeg er meget glad for at bo i et godt demokrati. Folk der vælger at blive tyranner er vist ikke så søde. Hos dem er det ikke flertallet, det bliver glade, kun tyrannen selv, og det er jo ret egoistisk,  fortæller Walter fra 4.U.

Rettigheder og pligter

I udskolingen blev den demokratiske samtale knyttet til valg af elevrådsrepræsentanter. Eleverne skulle afgive deres stemme til dén, som skal repræsentere deres stemme i en større sammenhæng. Det var en god anledning til at få styr på formalia og tale om hvilke rettigheder og forpligtelser, det indebærer at være elevrådsrepræsentant.

 

 

 

 

 

 

 

KALENDER OG NYHEDER