Folkeskolen
Folkeskolen
Ledig stilling: Læsevejleder og dansklærer til folkeskolen

Med ansættelse pr. 1. august 2018 søger vi en læsevejleder med lyst til at arbejde med læsning i udskolingen og som dansklærer på mellemtrinnet. Desuden har vi ledige engelsk-, idræt/svømning-, tysk- og historietimer.

  • Brænder du for læsevejledning og har du kompetencer og lyst til at udvikle og arbejde med læsekonferencer i udskolingen?
  • Vil du høj faglighed, kollegialt samarbejde og udvikling?
  • Vil du være en del af en gruppe glade, inspirerende og kompetente vejledere på PLC?
  • Er videndeling, samskabelse, nye teknologier, motivation og læring nøgleord for dit fremtidige job?
  • Vil du arbejde på fuld tid på en bydækkende profilskole København?

Så skal du søge job hos os, hvor der er fagligt dygtige og sangglade elever, engagerede kolleger, gode fysiske rammer og en rigtig god stemning.

Om os

Vi sætter fokus på vores læseudvikling, og du kommer til at udvikle dette i udskolingen i samarbejde med ledelse og vores anden læsevejleder. På mellemtrinnet har vi motiverede elever, der mangler dig til at udfordre dem i dansk og muligvis andre fag.

Folkeskoleafdelingen ved Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole, er en 3 -spors folkeskole med 580 elever fra hele Storkøbenhavn. Skolen er afdelingsopdelt (3.-6. klasse, 7.-9.klasse), og vi rummer tillige et 8-spors gymnasium med en MGK-linje.

“Sankt Annæ Gymnasiums grundlag er et samspil mellem korarbejde på internationalt niveau og almen undervisning i folkeskole og gymnasium. Skolens mål er at skabe veluddannede, musiske mennesker med arbejdsglæde, sans for kvalitet og respekt for eget og andres værd.”

Skolens værdigrundlag og sangprofil er med til at gøre skolekulturen overordentlig levende. Vores børn er sangligt talentfulde, vores forældre har valgt os, og vi er en del af et sammenhængende skoleforløb fra 3. klasse til 3.g.

Mere information:

Yderligere oplysninger om os findes her på hjemmesiden eller på Børne- og Ungdomsforvaltningens hjemmeside

Interesserede ansøgere kan rette henvendelse til: leder af folkeskoleafdelingen Merete Emcken på tlf. 36 14 01 64 eller afdelingsleder for udskolingen Jesper Cløigaard Christensen på tlf. 36 14 01 65. Ansøgere er også velkomne til at besøge os på skolen og få et indtryk af vores hverdag.

Ansættelsesforhold:

Stillingen er omfattet af “overenskomsten for lærere m.fl. i Folkeskolen og i Københavns Kommune”.

Ansøgning bilagt eksamensbevis samt CV med angivelse af referencer fra evt. tidligere beskæftigelse stiles til skoleleder Merete Emcken og fremsendes elektronisk via Københavns Kommunes hjemmeside.

Ansøgningsfristen er d. 17. maj og samtalerne forventes afholdt d. 31. maj og 1. juni 2018.

> Søg stillingen her

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

KALENDER OG NYHEDER
  • Folkeskolen
    Ledig stilling: Læsevejleder og dansklærer til folkeskolen
    Vi søger en engageret læsevejleder og dansklærer til folkeskoleafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium
  • Folkeskolen
    Ledig stilling: Dygtig pædagog til folkeskolen
    Vi søger en dygtig pædagog til Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole. Brænder du for og har erfaring med arbejdet omkring udskolingslever? Er din stærke side at danne gode og trygge relationer til unge mennesker?
  • Folkeskolen
    Ledig stilling: Skoleleder til folkeskoleafdelingen
    Genopslået stilling: Vi søger en visionær, engageret og erfaren skoleleder, der vil udvikle Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole med respekt for skolens særlige sangprofil.
  • Folkeskolen
    SKAKMESTRE!
    Se lige pokalen her...
  • Folkeskolen
  • Folkeskolen
    Praktisk-musiske dage
    I uge tre havde vi fordybelsesuge med fokus på læring gennem praktisk-musiske aktiviteter.
  • Folkeskolen
    Optagelsesprøver 2018
    Torsdag den 11. januar begynder optagelsesprøver til Folkeskolen. Se videoer fra optagelsesprøverne her
  • Folkeskolen
    Lucia
    Så fik alle børn, unge og voksne på SAG lov til at opleve Københavns smukkeste Lucia-optog.
    Som altid blev salen mørklagt efter den første julesang og så strømmede det ind fra alle sider, indtil sang og levende lys fyldte salen ud.
  • Folkeskolen
    Årets julefest
    Julefesten var en kæmpe oplevelse!
  • Folkeskolen
    Vi åbnede dørene
    ...og fik en masse nysgerrige børn og forældre på besøg...